|
Januar 2010 - Model til
høringssvar om borgerinitiativ i EU . Spørgsmål og svar fremgår.
Kære initiativtager!
Det haster, hvis du vil være med til at præge borgerinitiativet i
Lissabon-Traktaten og sende dit personlige eller din organisations høringssvar
til EU-Kommissionen.
Deadline er nemlig 31. Januar !
Et medlem i LNS vil gerne give dig inspiration til din egen version i
nedenstående model, som er baseret på EU-kommissionens uddybende spørgsmål, som
den ønsker besvaret, for at de kan indgå i den såkaldte grønbog:
Hvordan bør borgerinitiativet i
Lissabon-traktaten fungere i praksis?
Med lidt omformulering kan du skrive dit eget høringssvar. Det kan du sende som
en e-mail til denne emailadresse: ECI-Consultation@ec.europa.eu
<ECI-Consultation@ec.europa.eu>
Hvis du vil sende dit høringssvar som brev, skal du bruge adressen herunder.
Uanset hvad du vælger, skal du anføre modtageradressen, som du ser herunder, på
dit høringssvar.
Værs’go og gå i gang. Husk det haster, da deadline som nævnt er 31. Januar 2010!
Til
Europa-Kommissionen
Generalsekretariatet
Direktorat E "Bedre regulering og institutionelle anliggender "
Kontor E.1 "Institutionelle anliggender"
1049 Bruxelles
Belgien
Her er mit bidrag til de centrale spørgsmål i høringen:
Hvordan bør borgerinitiativet i Lissabon-traktaten fungere i praksis?
Krav og procedurer for borgere i Europa, der vil planlægge, indsamle og aflevere
1 mio. underskrifter til EU-Kommissionen, og hvordan Kommissionen skal forholde
sig, også hvis det afføder en folkeafstemning
Til passussen om, at "De vigtigste bestemmelser om borgerinitiativet findes
allerede i Lissabontraktaten" har jeg den kommentar, at generelt skal
EU-Kommissionen ikke kunne nægte eller lade hånt om et borgerinitiativ. Det
skal indskrives i loven, der skal regulere paragraffen herom i
Lissabon-traktaten. Når borgere på tværs i EU foranstalter 1 mio. underskrifter
- eller mere, er det i sig selv et vigtigt signal til Kommissionen om, at en
masse borgere interesserer sig for demokrati, og hvad der foregår i EU, at de
har noget på hjerte og ønsker at blive hørt og taget alvorligt. De grundlæggende
krav til et borgerinitiativ skal derfor også afbureaukratiseres og på let
tilgængelig vis definere, hvorledes borgerne f.eks. opnår folkeafstemning
om
et emne, som underskriftsindsamlingen er genstand for. Det vil animere til, at
EU borgerne debatterer og ytrer sig og tager initiativer, hvilket vel er
essensen i og meningen med et velfungerende demokrati. Det må derfor ligeledes
sikres, at Kommissionen efterkommer resultatet af en evt. folkeafstemning.
Vi er mange EU borgere, der i dag oplever magtesløshed og uigennemsigtighed, med
det der foregår i Bruxelles; derfor er det Kommissionens opgave at få
borgerinitiativ og nærdemokratiet til at fungere i praksis.
1. Spørgsmål:
Mener De, at en tredjedel af det samlede antal medlemsstater ville udgøre "et
betydeligt antal medlemsstater" som krævet i henhold til traktaten?
1/3 svarer til 9 medlemslande. Det synes jeg er for høj en tærskel, som vil
virke begrænsende for initiativet og det arbejde, der skal igangsættes. Jeg
mener, at når blot 4 lande ønsker en underskriftsindsamling, skal den startes.
Kommissionen skal stille faciliteter til rådighed for indsamlingen
ressourcemæssigt (bl.a. oversættelse til de forskellige landes sprog) og on-line
(f.eks. oprettelse af et websted).
2. Spørgsmål:
Mener De, at 0,2 % af den samlede befolkning i hver medlemsstat er et rimeligt
krav?
Nej. Befolkningstætheden varierer i de enkelte lande, og 0,2% vil være en
urimelig høj tærskel f.eks. i Danmark. Derfor bør procentsatsen være langt
lavere.
3. Spørgsmål:
Bør minimumsalderen for at støtte et europæisk borgerinitiativ følge
valgretsalderen i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet i den enkelte
medlemsstat?
Ja.
4. Spørgsmål:
Vil det være tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt at kræve, at initiativer klart
anfører genstanden for og formålet med det forslag, Kommissionen opfordres til
at fremsætte? Bør der stilles andre krav til formen og affattelsen af et
borgerinitiativ og i bekræftende fald, hvilke andre krav bør der da stilles?
Ja. Formålet og en begrundelse skal tydeligt fremgå såvel på
papirunderskriftsark som on-line, så de 1 million mennesker klart ser, hvad de
skriver under på, samt at deres underskrift kun anvendes til det, de skriver
under på.
5. Spørgsmål:
Mener De, at der på EU-plan bør være en række fælles proceduremæssige krav til
indsamling af underskrifter og til medlemsstaternes myndigheders kontrol og
attestering af gyldigheden af underskrifterne?
Ja, der bør være fælles krav til de oplysninger der skal give, når man
underskriver samt til indsamling af underskrifterne. En underskriver skal anføre
fulde navn, adresse, land og fødselsdato (hvis håndskreven skal det ske med
blogbogstaver) samt underskrift. De indsamlede lister skal tjekkes af de
involverede landes myndigheder (f.eks. i Danmark Folkeregisteret).
I hvilket omfang bør medlemsstaterne kunne indføre særlige bestemmelser på
nationalt plan?
Kommissionen skal så gnidningsløst, ubureaukratisk og billigt som muligt
aftale med de pågældende landes myndigheder, hvilke regler, der skal gælde for
verificering af underskrifter i det enkelte land. Reglerne vil være forskellige
i de enkelte lande.
Alle regler/informationer skal kunne ses on-line på hvert enkelt lands sprog, så
initiativtageren på forhånd kan sætte sig ind i proceduren ved en
underskriftsindsamling.
Er der behov for særlige procedurer til at sikre, at EU-borgere kan støtte et
borgerinitiativ, uanset i hvilket land de har bopæl?
En webside med on-line regler/informationer skal stilles til rådighed af
Kommissionen og skal oprettes i h. t. gældende regler for datasikkerhed.
Præsentationen af et borgerinitiativ skal ske i samarbejde med initiativtageren,
så formålet tilgodeses og budskabet bliver klart for underskriverne.
Alle sprog skal kunne anvendes over landegrænserne.
Underskriftsark skal kunne udfyldes og underskrives af EU-borgere, hvor som
helst de befinder sig i verden.
Det land hvor underskriveren er statsborger skal verificere personens idenditet.
Til formålet skal der på websiden være en oversigt over de enkelte landes
verificerende myndighed med angivelse af kontaktpersoner.
Bør borgerne kunne tilkendegive deres støtte til et borgerinitiativ over
internettet?
Ja. Der skal kunne ske indsamling on-line via et website, som Kommissionen
stiller til rådighed.
6.
Spørgsmål:
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger og foranstaltninger til attestering af
gyldigheden heraf bør der i så fald træffes?
Når der underskrives on-line kan gyldigheden af attestering sikres f.eks. ved en
e-mail tilbage til underskriveren. Kun underskrifter fra EU statsborgere har
gyldighed i f.t. reglerne om 1 mio. underskrifter.
Bør der fastsættes en frist for indsamling af underskrifter?
Ja. En underskriftsindsamling skal løbe indtil de 1 million underskrifter er
opnået, eller max. 2 år. Initiativtageren til en underskriftsindsamling meddeler
Kommissionen, hvornår perioden starter.
Startdatoen skal fremgå on-line på førnævnte EU-website.
7. Spørgsmål:
Mener De, at det er nødvendigt at have en ordning, hvorefter der er pligt til at
registrere foreslåede initiativer? I så fald, er De da enig i, at dette kan
gøres ved hjælp af en særlig internetside, som Europa-Kommissonen stiller til
rådighed?
Ja. Derfor er det vigtigt, at retningslinierne er afbureaukratiserede og let
forståelige. Det står initiativtagerne til en underskriftsindsamling frit, om de
skal registre tiltaget on-line, f.eks. på en formular, der skal ligge på
førnævnte EU-webside, eller med brev til en bestemt afdeling i Bruxelles eller
til Kommissionen. Uanset fremgangsmåden, er Kommissionen pligtig til at
offentliggøre borgerinitiativet på websiden i samarbejde med initiativtageren.
Det vil samtidig være den officielle igangsætningsdato for
underskriftsindsamlingen.
8. Spørgsmål:
Hvilke særlige krav bør der stilles over for organisatorerne af et initiativ for
at sikre åbenhed og demokratisk ansvar?
En organisations vedtægter og bestyrelsessammensætning kan ligge på en webside,
som jo er offentlig tilgængelig. Ligeledes skal en person /personer oplyse om
deres idenditet på en webside eller på anden måde oplyse om deres idenditet
officielt.
Samtidig skal baggrunden for borgerinitiativet, temaet, formålet og konsekvensen
ved en lovmæssig gennemførelse af forslaget beskrives klart og tydeligt, så der
er åbenhed om, hvad folk skriver under på.
Er De enig i, at det bør kræves af organisatorer, at de oplyser om den støtte og
finansiering, de har modtaget til et initiativ?
Drejer det sig om en organisation vil finansieringen være tilgængelig via
regnskabet, herunder også oplysning om evt. støtte/anonym eller ej. Drejer det
sig om en person/personer vil finansieringen på samme vis fremgå af det
planlagte budget.
9. Spørgsmål:
Bør der fastsættes en frist for Kommissionens behandling af et borgerinitiativ?
Ja. Kommissionen skal hurtigst muligt og senest inden 6 mdr. igangsætte diverse
procedurer. Der er flere stadier, når et borgerinitiativ er igangsat og dermed
flere deadlines. F.eks. skal Kommissionen på føromtalte EU-website:
-
løbende informere om, hvor sagen befinder sig i forløbet
-
bekræfte modtagelsen af 1 mio. underskrifter
-
meddele, at de accepterer gyldigheden af de modtagne underskrifter
-
meddele, at de vil undersøge muligheden for at formulere et lovforslag
-
meddele, om underskrifterne kræver en folkeafstemning og i så fald
igangsætte relevante procedurer over for Rådet / Parlamentet.
-
meddele dato for folkeafstemning, hvis lovforslaget vedtages. Datoen skal
være den samme i hele EU og følge de enkelte landes procedurer herfor.
Skulle borgerinitiativet blive afvist, skal der inden for en vis frist være
mulighed for:
-
klageadgang
-
at
få foretræde for Kommissionen / Parlamentet for at tale sin sag
-
at
initiativtageren (organisation / person / personer) kan indkaldes for at
uddybe forslaget nærmere
-
at
forslaget afprøves ved en folkeafstemning i hele EU.
10. Spørgsmål:
Er det hensigtsmæssigt at indføre regler til at forhindre, at borgerinitiativer
om de samme pørgsmål indgives gentagne gange?
Nej. Skulle det ske, at borgerinitiativer om samme temaer indgives flere gange,
så viser det blot, at der er bred interesse i EU-befolkningerne om samme sag,
som Kommissionen i høj grad skal imødekomme. Jeg mener, at det endda
burde animere Kommissionen til selv at tage initiativ til at udskrive en
folkeafstemning om et så presserende borgerønske.
Ville den bedste måde at gøre dette i så fald være at indføre en form for
afskrækkende faktorer - eller frister?
Nej, ingen skrækkampagner, ingen frister. Det er et vigtigt element i den
demokratiske proces, at enhver borger i et EU-land når som helst kan fremsætte
initiativer til underskriftsindsamling. Udfaldet af en sådan løser sig selv.
Jeg forventer at EU-Kommissionen tager hensyn til mine synspunkter, når den
udformer sin forordning om, hvordan borgerinitiativer skal fungere i praksis.
Venlig hilsen
Dit Navn
Din e-mailadresse
By og dato
|
