Bente-Ingrid Bruun, som i en årrække var medlem af LNS,  skrev i 2010 dette brev til ministeren om sundhedsrisikoen ved EMR (Elektro Magnetisk Stråling) og EHS (El overfølsomhed):

Kære sundhedsminister Bertel Haarder

 
Nu er det igen nødvendigt at orientere dig om vigtig udenlandsk forskning vedrørende en sundhedsrisiko ved EMR og følgevirkninger som EHS.
 
(Den sidste orientering angik WiFi i folkeskolen, og blev sendt til Uddannelsesudvalget).
 
I den sidste udmelding fra Sundhedsstyrelsen påstås det nemlig, at vi voksne danskere trives lidt bedre.
 
Undersøgelsen stammer fra data via interviews og spørgeskemaer i 2005 og er både utidssvarende i forhold til den stigende trådløse påvirkning, der er stærkt forøget de sidste 5 år, og dybt kritisabel, fordi den ikke medtager forhold for børn og unge.
Det er jo ikke ukendt, at børn og unge i stigende grad har både hovedpine, søvnvanskeligheder og depressive træk!
 
Psykolog Eva Theilgaard Jacobsen har oversat vigtig ny fransk forskning angående somatisk diagnosticering af hjerne og blodforstyrrelser hos mennesker med EHS, for i Frankrig har ARTAC udviklet undersøgelsesmetoder, der kan dokumentere somatiske skader hos EHS ramte.

Den anerkendte franske cancerforskningsinstitution - ARTAC's banebrydende forskningsresultater vedr. elektromagnetiske felters (EMF's) påvirkning på det menneskelige helbred kan læses her:
ARTAC 1 - ARTAC 2 - ARTAC 3

Herunder citerer jeg Eva T. J.:
"På bare 1½ år har den internationale forskergruppe med en kohorte på over 300 el-overfølsome/EHS-ramte (EleetroHyperSensitivity) patienter dokumenteret uden tvivl mulig, at EHS eller Syndromet Intolerance overfor Elektromagnetiske Felter er en sygdom af somatisk oprindelse, hvor elektromagnetiske felter forårsager en række biologisk beviste forstyrrelser bl.a. i centralnervesystemet.

Hjerneskanninger dokumenterer cerebral hypoperfusion dvs. dårlig blodgennemstrømning i hjernen med udvikling af hjerneskade og celledød som ligner Alzheimers. ARTAC har også dokumenteret uden tvivl mulig, at det er elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner, Wi-fi og Wimax systemer, trådløse DECT telefoner, mobilmaster og andre elektromagnetiske kilder der inducerer de invaliderende sygdomssymptomer og de biologisk-klinisk konstaterbare forstyrrelser herunder hypoperfusion og celledød i hjernen.

De danske sundhedsmyndigheder har i 20 år benægtet de el-overfølsommes vidnesbyrd og eksistens, ignoreret deres behov for hjælp og mørkelagt det stadig stigende antal el-overfølsomme, som af udenlandske forskere og, Sveriges Socialstyrelse anslås til i dag at udgøre 3-10 % af befolkningerne - et tal der stiger stødt for hvert år i medlemslandene i Den Europæiske Union.

ARTACs forskning og Bioinitiative Rapporten www.bioinitiative.org har fået øjnene op hos en lang række regeringer i EU, som omgående har iværksat hasteforanstaltninger mht. befolkningens helbred og har indført beskyttelsesforanstaltninger for børn og voksne og generelt nedsat grænseværdierne for EMF. Også EU Parlamentet har reageret og d. 2. april 2009 bedt medlemslandene om at træffe en række beskyttelsesforanstaltninger, herunder at følge Sveriges eksempel og anerkende el-overfølsomme borgere som handikappede, så de kan få "tilstrækkelig beskyttelse og lige muligheder", http://www.europarl.europa.eu/news/public/default_da.htm

Den danske Sundhedsstyrelse ignorer imidlertid fortsat problemet trods henvendelse fra EU Parlamentet og Den Danske EHS Forening, om medlemmernes graverende helbredssituation - hvor mange må flygte indenfor og udenfor Danmarks grænser for at undgå sygdomsudløsende EMF eksponeringer.

Danmark er således i den situation, at vi står overfor en truende sundhedskatastrofe og med sundhedsmyndigheder, der nægter at anerkende problemet og respektere forsigtighedsprincippet som Danmark er EU traktatmæssigt forpligtet til at implementere.

Det er særdeles ansvarspådragende for den danske regering, og det er nødvendigt at ændre politik vedr. EMF skadevirkninger, så befolkningen kan blive beskyttet.

Fortsætter den nuværende EMF intensitet - som er eksploderet de seneste 5 år - uden indgreb, viser epidemiologiske beregninger, at i år 2017 dvs om 7 år - vil 50 % af befolkningen være syge af el-overfølsomhed."

Ja, det er ansvarspådragende for den danske regering, hvis denne rapport lægges til grund for forebyggelse, for en EMR skadevirkning er slet ikke omtalt, og børn unge er ikke inddraget.

Med venlig hilsen
Bente-Ingrid Bruun
forfatter og psykolog

 

Sponsorering på web
Annoncering - Sponsorering

Webleksikon om
finere energiers
sfære

PresseInformationer Mandag Morgen Forvirring om regler naturlægemidler - Kødindustrien svigter sit ansvar PRESSE INFORMATION
Underskriftsindsamling
her mod Ufrivillige
medicinske forsøg


Underskriftsindsamling
her: STOP svineriet i
landbruget

Underskriftsindsamling
her: Naturlige metoder
til misbrugsafvænning

"If people let government decide what foods they eat and what medicines they take, their bodies will soon be in as sorry a state as are the souls of those who live under tyranny."
Thomas Jefferson (1762-1821), Third President of the USA, author of the Declaration of Independence.

LNS - det naturlige
samlingspunkt