Høring vedr. tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs fra genetisk modificeret majs MON89034xNK603 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

Hermed fremsendes høringssvar angående ovennævnte majstype.

LNS protesterer mod ibrugtagningen af følgende årsager: 

1)      Det er så at sige umuligt for almindelige borgere at læse og forstå det indviklede EU-sprog, som EFSA-rapporten benytter.  Der er mange henvisninger til andre rapporter og protokoller, som forudsættes læst, for at afsnittene giver mening. Som en helt overordnet indsigelse vil vi fremføre, at hvis det skal give mening at bede borgere og aktører på området om at udtale sig, må det gøres muligt at stille alle oplysninger til rådighed på en gennemskuelig måde på lokalsproget.  

2)      EFSA-rapporten anfører, at der ikke vurderes at være nogen fare i forbindelse med brugen af majsen. [1] Det gør den på baggrund af nogle andre artikler, som den henviser til, desuden på baggrund af kommentarer indhentet fra medlemslandene og nogle yderligere informationer fra ansøgeren – altså den producent, der ønsker majsen indført.

Det hedder i EFSA-rapporten: ”Den tilgængelige information svarer på (address) de videnskabelige kommentarer, og GMO-panelet mener, at GMO majsen sandsynligvis ikke vil have nogen dårlige virkninger…” (Egne fremhævelser.)

De fremhævede ord viser, at EFSA’s konklusion er baseret på meninger, holdninger og usikre antagelser ud fra den (smule?) information, der har været tilgængelig. Med andre ord, nye kunstigt fremstillede foder og fødevarer dømmes sikre på baggrund af gætværk og uvidenskabelighed. Med bureaukratiske trylleslag, som systemet selv har besluttet som retmæssige procedurer, kan vi pludselig tillade mad og foder for EU’s/planetens levende organismer, som organismerne aldrig har mødt eller fordøjet før.

 Vi efterlyser videnskabelige beviser på, at GMO-majsen er sikker! 

Ud over en lemfældig og uvidenskabelig godkendelsesprocedure vil vi gøre indsigelse pga. GMO-majsens potentielle fare som foder og fødemiddel. Det belyses i følgende artikel fra april 2008, som beskriver et forsøg med vandlopper, der har fået GMO-majs. Citatuddrag:

”Norske forsøg på vandlopper giver mistanke om, at GMO-majs i mad giver ringere næringskvalitet. Vandlopperne, der levede af GMO-majs, viste sig at have dårligere overlevelseschancer, lavere vækst, producerede færre afkom, og få af dem nåede den kønsmodne alder, mens forsøgene stod på. Hvilket får forskeren bag forsøget, Thomas Bøhn fra Center for Biosikkerhed i Tromsø til - ifølge dagbladet Politiken - at sige:
”Der burde have været udført tusindvis af grundige studier, før GMO overhovedet kom på markedet. Mange flere end hidtil.”
Bøhn testede både traditionel og genmodificeret majs ved at fodre vandlopper med begge dele.
”Forsøgene startede med en dag gamle vandlopper. Efter 42 dage var der signifikant færre overlevende blandt dem, der fik genmodificeret majs,” konkluderer Bøhn.
Hans forsøg indgår i forskningsprogrammet ”Miljø 2015”, som løber over de næste fire år.”
(Kilde: http://fpn.dk/mad/kost_ernaering/article1310662.ece)

Et andet eksempel omhandler kyllinger, som nægter at spise majs, der er genmodificeret til at indeholde ukrudt- og insektgift. Dyr har en slags sjette sans mht., hvad der er sikkert at spise, og hvis de undgår maden, er det et klart signal om, at der er noget galt. En rapport på følgende website http://www.i-sis.org.uk/AAGMF.php fra 2003 fra British Institute of Science in Society (ISIS) påpeger, at der er beviser for, at dyr prøver at undgå GM-foder og mistrives, hvis de ikke har mulighed for at få anden mad.

3)      EFSA oplyser, at pga. ligheden mellem den konventionelle og den gen­mo­difi­cerede majs, er det ikke nødvendigt at mærke majsen.[2] Om denne tankegang bag fødevaresikkerhed og mærkning vil vi henvise til følgende citat, som vi tillader os at viderebringe på engelsk:
 

“Are Genetically Modified Foods Really Safe? In the absence of serious studies to answer that question, there is no way to tell. But there is plenty of evidence that tends to tip the scales towards a resounding NO.

In his testimony to the Vermont State Agriculture Committee, transcribed with the title "Exposing the Dangers of Genetically Engineered Foods", Jeffrey M. Smith, author of Seeds of Deception, argues that there is serious cause for concern.
How come feeding studies are not routinely performed for each new genetically modified variety of corn, tomatoes or fish? The trick used by GM producers in collusion with legislators worldwide is called substantial equivalence. Codex Alimentarius, the UN's food arm which not too long ago adopted guidelines to severely restrict international trade in vitamin and mineral food supplements, perfectly safe natural substances that are vital for human health by any standard, has made substantial equivalence of GM foods a loophole that one could drive a truck through, giving industry carte blanche for the sale of their products. Genetically modified products can claim that they are not substantially different from their natural cousins that have proven their value through millennia of use.

The Center for International Environmental Law in Geneva has argued in this document against adoption of the principle of substantial equivalence by Codex Alimentarius. Yet, after substantial lobbying by industry, recently adopted Codex guidelines confirm that the principle of substantial equivalence - comparing a genetically modified product to a non-GM equivalent - is to be a "starting point" for the safety assessment of GM foods. While additional testing is suggested, there are almost no studies to date to assess the health effects of GM foods on humans.”

(Kilde samt hele Jeffrey Smith's testimony: http://www.communicationagents.com/sepp/2005/08/27/are_genetically_modified_foods_really_safe.htm)

At en genmodificeret afgrøde ikke er den samme som den konventionelle, selvom de ligner hinanden, kan ses af følgende:

En ungarsk videnskabsmand ved navn Arpad Pusztai arbejdede i 1995 i Skotland med et team på 20 medarbejdere på at skabe retningslinjer til testning af GMO-fødevarer. De skabte en genetisk manipuleret kartoffel, som producerede et protein (kaldet lectin), der var giftigt for insekter, men uskadeligt for mennesker. Proteinet tjente som insektmiddel. Det kom fra vintergækken og blev sat ind i kartoflen. I sig selv var lectinet uskadeligt, men genetisk modificeret blev det skadeligt. Rotter som blev fodret med kartoflen fik helbredsproblemer, ikke pga. lectinet, men pga. genteknikken. De fik vækstforstyrrelser, ændringer i mavestruktur og -funktion og nedsatte immunreaktioner. Rotterne, der blev fodret med den ikke-genmodificerede moderkartoffel suppleret med genproduktet, fik ikke disse skader.

       (Kilde: http://www.gmfreeireland.org/potato/info/ArpadPusztai.pdf )

Som det fremgår, kan man altså ikke sætte lighedstegn mellem en genetisk manipuleret afgrøde og den ”samme” i konventionel form. Alene den anvendte genmanipuleringsteknik kan forårsage, at organismen reagerer negativt ved optagelsen. Derfor konkluderer Arpad Pusztai i sin artikel:

”Det er således bydende nødvendigt, at alle GM-afgrøders indvirkning på mavestruktur og metabolisme som en del af lovgivningsprocessen undersøges grundigt, før afgrøderne tillades frigivet til fødekæden.”

4)      Vores sidste indvending går på, at glyfosat (Roundup) er farlig trods Monsantos påstand om det modsatte. Følgende afskrift er hentet fra en DR/P1 udsendelse fra 2009:

”En ny rapport fra Buenos Aires universitetet viser, at sprøjtemidlet glyfosat forårsager skader på fostre og nyfødte, og det er stik imod, hvad vi plejer at høre. Niels Lindvig har fulgt historien i Argentina.

Forskningsrapporten er skrevet af Andres Carrasco, professor og forsker ved Buenos Aires Universitet. Den viser blandt meget andet, at glyfosat patenteret af Monsanto og kendt af de fleste under navnet Roundup, forårsager fosterskader, selv når det anvendes i doseringer langt under det, man sædvanligvis bruger på sojamarkerne. AC er embryolog og altså ekspert i fosterudvikling og har gennemført eksperimenter med frøfostre med glyfosat fortyndet 1.500 gange i f.t. almindelig koncentration. Resultaterne har været så opsigtsvækkende skræmmende, at nogle politikere i Argentina nu er begyndt at reagere, men hidtil har ingen handlet. ”
Kilde: http://www.dr.dk/drnetradio/index.dr?evt=ext&path=%2FForms%2FPublished%2FPlaylistGen.aspx%3Fqid%3D1100015&tab=fs#

At genmodificere majsafgrøder, så de kan tåle glyfosat, er en forkert vej at gå, når undersøgelser viser, at stoffet er giftigt for mennesker.  Og i det hele taget er hele denne udvikling inden for fødevareproduktion – at tilpasse en afgrøde/fødevare til en virksomheds ukrudtsmidler – en fuldstændig forkvaklet og uansvarlig tankegang.

Som afslutning vil vi opfordre til følgende:

·         At den foreslåede GMO-majs underkastes massive længerevarende undersøgelser, før den foreslås anvendt som foder eller fødevare.

·         At GMO-majsen undersøges af helt uvildige forskere – dvs. ingen forbindelse til lovgivere eller producenter.

·         At alle forskningsresultater gøres almindeligt tilgængelige, og kun hvis der ses ikke at være nogen fare eller risiko forbundet med indtagelsen af fødevaren, kan den foreslås som konsumvare for dyr og mennesker med en efterfølgende ny høringsrunde.

·         At alle GMO-afgrøder og fødevarer mærkes, ligegyldigt om de er beregnet til dyr eller mennesker, og ligegyldigt om de ligner moderplanten eller ej.

Venlig hilsen

Charlotte Ryø

LNS NaturSundhedsrådet

Sponsorering på web

Hvad mener du om
finere energier ??
Klik ind og vær med!

GIV DIT BESYV MED!
STOP EU's
ændring af lov om
sundhedsanprisninger.
Underskriv her som
kosttilskudsfirma og
som forbruger!

Underskriftsindsamling
her mod Ufrivillige
medicinske forsøg

Underskriftsindsamling
her: STOP svineriet i
landbruget

Underskriftsindsamling
her: Naturlige metoder
til misbrugsafvænning