![]() |
![]() Kontakt os: lns@lnsnatur.dk - Tlf. 7022 2339 |
Det er ikke aprilsnar!I dag den 1. april træder EU-fødevaredirektiverne 100% i kraftEn sorgens dag! Mange kosttilskud forbydes fremover fordi de virker, ikke fordi de er farlige. Når et kosttilskud er egnet til at forebygge eller behandle en sygdom skal det gennemgå en omfattende og fordyrende registreringsprocedure og vil måske senere optræde som lægemidler. Ej heller må vi få information om mulighederne for at forebygge sygdomme med kosttilskud. Lige så slemt rammes urtemedicinen. Det virker ikke som sund fornuft, at et plantelægemiddel skal have været anvendt i EU i mindst 15 år for at få en godkendelse. Det ligger der ikke nogen udvikling i til gavn for hverken producenter eller forbrugere. Det er fortsat forbudt for producenter at fortælle om videnskabelige resultater af gavnlige stoffer, selvom det er videnskabeligt dokumenteret. Vi er gået ind i en ny tidsalder med ekstrem indskrænkning af den personlige ret til at købe, benytte og få information om den behandlingsmetode, man ønsker. En bemægtigelse af menneskerettigheder og umyndiggørelse af forbrugeren, der fremover fratages retten til selv at træffe vigtige beslutninger omkring sit helbred! Siden vi i Danmark i begyndelsen af 2000 blev påtvunget EU Fødevaredirektiverne og de deraf følgende vejledninger til gennemførelsen af diverse restriktioner for kosttilskud, vitaminer og mineraler, har der bl.a. fra NGO-ernes side været bevågenhed og aktiviteter i skrift og tale om denne indviklede problematik. Egentlig skulle direktiverne sikre en højere kvalitet og forbrugernes sikkerhed. I praksis har de nu fået den stik modsatte effekt, som vi frygtede, og det har ingen gavn af. Konsekvenserne af EU's politik er i dag synlige. Udbuddet af kosttilskud, vitaminer og mineraler daler stille og roligt med tomme hylder i helsekostbutikkerne til følge. Det værste er den følelse af afmagt overfor et system, der med magt gør voldsomme indgreb i borgernes / EU befolkningernes personlige opfattelse og udlevelse af sund levevis og frihed under ansvar. Harmonisering af retningslinier for fødevarer, kosttilskud og urter i EU's hellige navn til ”beskyttelse” af borgerne gennemsyrer i dag den politiske dagsorden og rykker ved vores opfattelse af et demokratisk samfund. Mange spørgsmål trænger sig på: Hvad er årsagerne til, at vi vedvarende skal
kæmpe for at bevise en sund livskvalitet, som i årtusinder har været hvermands
eje og eget ansvar? Hvorfor indføre love og regler, der mest af alt sygeliggør
borgerne og fratager dem retten til at vælge? Svaret er måske, at et voksende, gigantisk bureaukrati af EU, Codex Alimentarius, Big Pharma, GMO osv. med global ”harmonisering og frihed” (læs: ensretning) på dagsordenen tilsyneladende skal tegne fremtidens verdensorden fremfor folkestyre og debat. Om demokratiet står til at ændre denne udvikling må tiden vise. |
Hvad mener du
om
Underskriftsindsamling
"If people let government decide what foods they eat and what
medicines they take, their bodies will soon be in as sorry a state as are the
souls of those who live under tyranny." LNS - det naturlige |