Europarådets resolution d. 6. maj 2011

DE POTENTIELLE FARER VED ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG DERES EFFEKT PÅ MILJØET

 Læs den originale engelske version her.
Dansk oversættelse v. psykolog Eva Theilgaard Jacobsen her.

 Eva Theilgaard Jacobsen drager endvidere denne konklusion:

”Europarådet gør krystalklart, at elektromagnetiske felter/stråling har potentielt skadelige biologiske effekter for sundheden hos mennesker, dyr og planter også langt under de nuværende grænseværdier. Der advares mod stråling fra mobiltelefoner, mobilmaster, trådløse DECT telefoner, trådløse netværk (WiFi, WiMAX etc.), babyalarmer og andre trådløse apparater samt lavfrekvent el.

Det pointeres særligt, at medlemslandene må beskytte børn, teenagere og unge i den fødedygtige alder. Herunder forbyde mobiltelefoner og trådløse netværk (WiFi, WLAN) i klasseværelser og skoler og rådgive forældre, lærere og børn om risici.

Europarådet understreger også, at ElektroHyperSensitivity EHS/ Syndromet Intolerance overfor Elektromagnetiske felter SIEMF/ el-overfølsomhed, hvis symptomer bl.a. er hovedpine, svimmelhed, tinnitus, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, depression og adfærdsforstyrrelser hos børn, er en reel sygdom forårsaget af eksponering for elektromagnetiske felter/stråling. Der henstilles til, at medlemslandene omgående iværksætter særlige foranstaltninger for at beskytte de syge, herunder opretter strålingsfrie områder, der ikke er dækket af trådløse netværk.

At ignorere elektromagnetiske felters sundhedsskadelige effekter og undlade at tage disse forholdsregler, som de danske sundhedsmyndigheder fortsætter med at gøre, vil føre til store sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Europarådets alvorlige advarsler blev forstærket d. 31. maj 2011 da WHO's kræftforskningsinstans IARC (International Agency for Research on Cancer) også opgraderede kræftrisikoen fra radiofrekvent baserede elektromagnetiske felter. Trådløs telekommunikation på arbejdspladser, i miljøet og personligt med transmission af signaler fra radio, fjernsyn, mobiltelefoner, sendemaster, trådløse netværk (WiFi, WLAN, WiMAX etc.), trådløse DECT telefoner, radar og mikrobølger kategoriseres nu i gruppe 2B: "muligvis kræftfremkaldende for mennesker" og er hermed placeret i samme kræftfremkaldende gruppe som DDT, bly og dioxin.

De danske myndigheder som skal beskytte befolkningen nægter imidlertid at tage problemet alvorligt (se brev fra IT- og Telestyrelsen d. 8/6 2011 www.ehsf.dk) og beskytter hermed fortsat industrien.

Ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling ved de intensiteter og niveauer vi udsættes for i dag er stærkt genotoksisk. Den danske regerings mørklægning af problemet og dets omfang, hvor 10 % af befolkningen allerede er syge men i stedet diagnosticeres som alt muligt andet herunder som psykisk syge, er den største sundhedsskandale i nyere tid.

Stopper de danske myndigheder ikke omgående misinformationen om, at de mange syge fejler alt muligt andet herunder psykisk sygdom og tager vidtgående forholdsregler som både Europa Parlamentet (2007 og 2009), Det Europæiske Miljøagentur EEA (2007) og nu Europarådet (2011) har henstillet til, er der tale om, at man mod bedre vidende og bevidst udsætter den danske befolkning for store helbredsrisici, hvor stigningen i sygelighed herunder neurologisk sygdom og kræft, stadig vil fortsætte.

Det er en forbrydelse mod den danske befolkning og stærkt ansvarspådragende.

Venlig hilsen
Eva Theilgaard Jacobsen, psykolog”


27-9-2011