På opfordring viderebringer vi et resumé af Annie Bejarts nyhedsbrev februar 2010 om hendes erfaringer om kost og sundhed (sygdomme):

1. Blodtryk og kolesterol

2. Hvilke grøntsager indgår i anbefalingen af 600 gram om dagen?

3. Kulhydratindhold i kartofler og majs

4. Hvor sunde er tomater?

5. Grøntsager der giver jordforbindelse

6. Grøntsager er ikke bare grøntsager

1. Blodtryk og kolesterol

Fødevaredirektoratet anbefaler grønt og frugt 600 gram om dagen.

På hjemmesiden 6omdagen.dk kan vi læse, at det har en gavnlig

virkning på blodtryk og kolesterol. Når myndighederne anbefaler 600 gram

frugt og grønt om dagen og ved, at det har en gavnlig virkning overfor

forhøjet blodtryk og kolesterol, hvorfor stiller lægen så ikke spørgsmålet til sin patient: "Spiser du nok frugt og grønt?" (Ifølge 6omdagen.dk spiser voksne for lidt grøntsager).

I stedet fatter lægen kuglepennen og skriver medicin ud, der giver

kraftige utilsigtede virkninger, også kaldet bivirkninger.

Hvis du kommer i den situation at møde en med forhøjet blodtryk eller kolesterol, er du velkommen til at give dette nyhedsbrev videre.

2. Hvilke grøntsager indgår i anbefalingen af 600 gram om dagen?

Det er alle undtagen kartofler, som indeholder ligeså meget stivelse som for eksempel pasta.

3. Kulhydratindhold i kartofler og majs

Jeg har tjekket kartofler og majs i bogen Naturens Vitaminer og Mineraler af Lisbeth Hagerup.

I kartofler er der 18,3 gram kulhydrat pr. 100 gram, men i majs er der 22,6 gram kulhydrat pr. 100 gram.

Jeg mener derfor, at både kartofler og majs bør være tilbehør på lige fod med ris og pasta.

4. Hvor sunde er tomater?
Ifølge Lisbeth Hagerup er der næsten lige så mange kostfibre pr. 100 gram i tomater, som der for eksempel er i bønnespirer, græskar, asparges, bambusskud og champignon. 6omdagen anbefaler, at vi vælger grøntsager med mange kostfibre, da det er dem, der er de gavnlige (god gammel viden). Der er mere A vitamin i tomater, end der for eksempel er i majs, oliven, pastinak, peberrod, porre, iceberg salat, squash, bønner, linser og broccoli.
Er tomater så ikke sunde? Jo i lande med megen sol, mener jeg, at de er umærket. Tomater er en natskygge og kan ikke lide solen. De kan kun lide varmen fra solen. I Danmark er der ikke så mange solskinstimer som i Sydamerika, hvor tomaterne kom til Danmark fra i år 1770.

Kartofler, peberfrugter, chilli og aubergine er også natskyggeplanter. Så hvis grøntsagerne om vinteren, om aftenen, består af kartofler, samt en salat bestående af grønne salatblade med tomater, (agurker) og peberfrugter, så får vi næsten ingen lysenergi gennem maden. Det har vi brug for i vores gråvejrsland.

Jeg har sat agurk i ( ), da den ikke er en natskygge. Hvis vi ikke får lys nok gennem solen og maden, kan vi blive deprimerede.

5. Grøntsager der giver jordforbindelse

Ifølge antroposoffen Rudolf Steiner skal mennesker, der tænker meget have grøntsager, der vokser nede i jorden. Det vil sige de gode gamle grøntsager så som, gulerødder, rødbeder (kogte ikke syltede), persillerod, pastinak, skorzonnerrod, porre, jordskokker og løg. 

6. Grøntsager er ikke bare grøntsager
Grøntsager har hver deres formål.
Tomat dæmper for lyset i personen, hvilket er godt for dem, der bor i solrige lande. For meget sol kan give søvnproblemer.
Rodgrøntsager giver jordforbindelse.

Jeg håber, at vi gennem bøger og debat kan finde tilbage til at vide, hvad der er bedst, og at det er en individuel sag, fordi mennesker er så  forskellige. Vi er kommet så langt væk fra vores egen intuition om, hvad der er godt for os hver især."