En overraskende oplevelse og dens følger

Hvad kan man gøre, medens vi venter på at få nedsat grænseværdier og fjernet trådløse ’hot spots’ i det offentlige rum?

Af Søren Skogstad Nielsen, LNS – 16-11-2010

I foråret 2009 fik jeg installeret et trådløst lokalnet. Så kunne jeg sidde ude i haven og nyde sol og vind og fuglefløjt, mens jeg var på nettet.

En 14 dage efter sagde min kone til mig, du er da vist forårstræt, måske skulle du have lidt vitaminer eller andre sunde ting. Joh – jah, måske, og jeg tog lidt flere vitaminer. Så lagde jeg mærke til, at jeg var begyndt at sove dårligt, kunne ikke falde i søvn igen, når jeg vågnede om natten og var faktisk mere træt, når jeg vågnede om morgenen, end da jeg gik i seng.

Men det blev værre. Jeg fik tydeligt koncentrationsbesvær og gik rundt i en både psykisk og fysisk udmattelses tilstand. Som var så udpræget, at andre end den nære familie begyndte at lægge mærke til det, og lidt spøgend,e men også bekymret spøgte med, om jeg mon var begyndt at få alzheimer. Så var jeg så heldig at møde Orla S. Pedersen fra jordstråleforeningen, han fortalte om den store indflydelse, han havde erfaret, at jordstråler kunne have på helbredet, hvis man var så uheldig at sove et sted, hvor bestemte jordstrålefelter fandtes. Han nævnte også, at han havde opdaget, at selv en uskyldig clockradio kunne udstråle, ikke jordstråler, men elektromagnetiske bølger, og at det var hans erfaring, at disse også kunne have en dårlig indflydelse på helbredet. Hov, sagde jeg så til mig selv, hvornår var det, at vi fik installeret det trådløse lokalnet? Hvis en clockradio kan påvirke mennesker, der sover ved siden af den, så vil sådan en trådløsnetsender – hvis opgave netop er at udstråle elektromagnetiske bølger, måske også kunne gøre det.

Vi bor i et lille gammelt hus med tynde gulvbrædder, og den trådløse lokalnetsender står på gulvet over loftet på vort soveværelse, og den var tændt altid. Nåh, så prøvede jeg at slukke den, før vi gik i seng. Voila! Jeg sov igennem den påfølgende nat. Når jeg om dagen sad oppe i arbejdsrummet ved den trådløse sender opdagede jeg så, at jeg først fik en trykken i hovedet, så ondt i det, siden kvalme, og til sidst hjertebanken., samtidig med at jeg havde sværere og sværere med at koncentrere mig. Det bevirkede at det trådløse netværk fik sparket.

Men den oplevelse fik mig til at undersøge, om andre kunne have samme erfaring. Og det havde de, det kaldes ’elektrofølsomhed’.

’Mennesker, som til stadighed udsættes for stråling fra antenner selv med lav effekt, rapporterer om symptomer som f.eks. søvnproblemer, svaghed, hovedpine, omtågethed, koncentrationsbesvær og problemer med at ’multitaske’

Så fik jeg blod på tanden og søgte videre

Trådløse lokalnet, mikrobølgeovne, ’blue-tooth’, mobiltelefoner samt deres sendere og trådløse fastnet telefoner, sender alle i samme frekvensområde omkring 2,5 Ghz, den styrke eller effekt, som de sender med er fra 10 mw til flere hundrede watt.

Specielt med mobilsendere har jeg opdaget, at sidder jeg stille en hundrede meter væk fra sådan en fyr, så slår min ’elektrofølsomhed’ til efter en times tid. Hvis jeg bevæger mig, er effekten ikke så tydelig.

Hvad gjorde jeg så?

Bruger min mobil så lidt som muligt, har den ikke unødvendigt tændt, og bruger den altid med ’headset’ eller højttaler. Jeg bor heldigvis ret langt væk fra nærmeste mobilmast, så jeg behøver ikke flytte. Om natten slukker jeg alt elektrisk udstyr ved stikkontakten. Og den trådløse fastnet telefon er skiftet ud med en lavstråler. Et kompromis mellem mig og min kone.

Men så let gik det ikke. Vi kan godt lide at sejle tursejlads i vor gamle sejlbåd og blandt andet besøge Danmarks dejlige små havne. Men de har sørme også fået trådløst internet, så sejlerne kan få deres computere opdaterede med alskens vejr- og navigations oplysninger. Det betyder så at jeg får alle stråleproblemerne igen, når jeg har været et par timer i havnen, og det er jo uheldigt, for man skal være opmærksom på havet, og det er svært efter en nat, hvor søvnen er ødelagt af stråling. Jeg prøvede som en nødløsning at vikle mig ind i et liggeunderlag med aluminiumsfolie – til min kones store fortrydelse, men det hjalp da i nogen grad.

Efter at være kommet hjem efter en sådan ikke særligt vellykket tur opdagede jeg Ray Gaurd på nettet, en orange dims til at hænge om halsen. Den har siden hjulpet, men virker på mig kun på svage felter fra andres mobiler og i god afstand fra mobilsendere og trådløse internet stationer.

Men det er værre endnu, Vi kørte en tur til Spanien og overnattede på vejen ned på små billige hoteller – de har sørme også trådløst internet – og der er power på! Ups. - ingen nævneværdig søvn. Da jeg havde prøvet det og var ganske groggy næste dag, prøvede jeg at køre bilen hen på en øde parkeringsplads for at sove i den der – men i bymæssige bebyggelser er det svært at finde sådan en uden en mobilsender i nærheden. Redningen blev et par ’gasthauses’ i landlige omgivelser, som på forespørgsel beklagede, at de ikke havde hverken trådløst eller trådet internet, det fik de ros for, og jeg kunne igen sove og nyde køreturen gennem det dejlige Europa.

Vel hjemkommet fra ferien skulle jeg i teatret – et lille hyggeligt et på 4. sal i Kbh’s centrum. Der er mange mobilmaster - teaterstykket fik jeg ikke meget ud af, og bagefter skulle jeg tænke mig godt om for at finde hjem.

Mit næste forsøg blev at lave mig et personligt ’faradays’ bur i form af en slags anorak af ledende stof, som jeg håbede kunne bevirke, at jeg igen kunne færdes i bymæssig bebyggelse uden at blive transformeret til en zombie. Og det virkede faktisk, nu kan jeg færdes i det offentlige rum, køre i S-tog og intercitytog uden andet end et moderat ubehag.

Jamen, hvad kan man gøre, medens vi venter på at få nedsat grænseværdier og fjernet trådløse ’hot spots’ i det offentlige rum?

I den klassiske lægeverden er der ingen hjælp at hente, udover tilbud om psykiatrisk behandling.

I den alternative sektor er der en smule erfaring med behandling af denne EHS (Elektro-Hyper-Sensitivitet) elektro-overfølsomhed. Baggrunden herfor er i store træk det synspunkt, at vi mennesker er levende og ikke bare en død klump af vand og mineraler, fordi en livskraft virker i os, som styrer, hvad der sker i vore celler. Det er også grunden til, at vi ikke bliver til en gris eller en gulerod ved at spise bacon eller gulerødder. Denne livskraft griber ind helt nede i de meget fine elektriske og kemiske reaktioner imellem og i cellerne. Når den balance, som livskraften søger at opretholde, bliver forstyrret, så bliver vi syge.Ved stråling på 2,5 Ghz vil ethvert ledende område i kroppen, der har en længde på ca 12 cm, 6 cm og 3 cm fungere som en antenne. Vore kroppe er derfor på kryds og tværs fuld af antenner for denne stråling. I modsætning til vore livskræfter, som arbejder mod at bringe kroppens elektrokemiske processer i balance, er signalet fra alle disse små antenner rent kaos. Behandlings- og forebyggelsesmetoderne i den alternative sektor er rettet mod at støtte disse livskræfters virke.

Der er adskillige muligheder, som man kan lede efter på nettet,

Bioressonansbehandling.

Magnet-Resonans-Stimulation

Meditative teknikker.

Zoneterapeutiske teknikker.

Akupunktur.

Kinesiologi.

Homeopati.

Kiropraktik.

Healing.

Heilpraktik.

Hvad der er bedst for en selv, kan man ikke vide på forhånd, og om EHS forsvinder helt eller kun dæmpes, kan der heller ikke gives nogen garanti for. Men det går igen og igen hos kilderne, at man i forvejen kan have svækkede livskræfter pga. de forgiftninger vi udsættes for i vort teknologiske samfund.

Hos en Heilpraktikker fik jeg – i starten af mine problemer – konstateret, at jeg var ’strålingsskadet’ til både min og heilpraktikerens store undren; nu forstår jeg det bedre.

Egentligt var det jo heldigt for mig, at jeg har fået denne ’praktiske demonstration’ af Elektromagnetiske strålers skadevirkning, før de har gjort mig alvorligt syg. Og jeg tænker jo mit om årsagerne, når jeg hører rapporter om ADHD problemer hos børn og stressproblemer hos voksne.

I vort samfund har vi jo vænnet os til, at nogen ting er farlige og bør omgås med respekt f.eks. biler, alkohol, opløsningsmidler og tobaksrygning, DDT og Roundup og kviksølv, - men ikke i tænder (!). Elektromagnetisk stråling er så en ny ting på denne liste, den skal vi nu også lære at omgås på fornuftig måde.

Du kan i øvrigt ikke regne med, at Sundhedsstyrelsen passer på dig, vi er langt bagefter vore broderlande i Skandinavien med at anerkende disse strålingsskader, og EUs henstillinger om at beskytte borgerne ud fra EUs forsigtighedsprincipper, som følges i f.eks. Frankrig og Spanien, kan Sundhedsstyrelsen ikke tage sig sammen til at agere på, så der er også andre stærke kræfter på banen.

-------------